Gynækologisk Klinik Frederikssund

Polyendokrin Metabolisk OvarieSyndrom
PCOS har nu fået nyt navn; PMOS for dermed bedre at afspejle tilstandens hormonelle og metaboliske påvirkninger, da det tidligere navn fejlagtigt kunne foranledige én til at tro, at der var tale om ovariecyster (cyster på æggestokkene). Navnet PMOS er kun lige lanceret internationalt (maj 2026), og skal i den kommende tid implementeres i de nationale og internationale guidelines. Indtil da vil PMOS og PCOS blive brugt i flæng.

For at stille diagnosen PMOS/ PCOS skal man have mindst 2 ud af de 3 såkaldte “Rotterdam-kriterier”:

1. Én eller begge æggestokke skal være med mange små ægblærer (follikler).
2. Lange menstruationscykli på > 35 dage – eller slet ingen menstruationer.
3. Tegn på overproduktion af mandligt kønshormon, enten vurderet ved øget hårvækst og/eller akne eller ved blodprøveanalyse (med forhøjet mandlige kønshormoner)

Årsagen til PMOS/ PCOS
Tilstanden er meget hyppig. Årsagen kendes ikke, men er formentlig en kombination af arv og miljø.

Hvornår kan man udrede for PMOS/ PCOS hos unge
Unge kvinder under 18 år / tidligst 8 år efter menarche (den første menstruation) vil naturligt have mange ægblærer ved ultralyd, så for at undgå overdiagnostik anbefales ikke at udrede for PMOS/ PCOS før start 20’erne
Dette altså for at undgå “forveksling” med fysiologisk blødningsforstyrrelse og pubertetsbetingede hudproblemer som akne med mindre der er klinisk mistanke om anden differential diagnostisk sygdom, der kræver udredning på et tidligere tidspunkt; fx svær hyperandrogenisme (svært forhøjet mandlige kønshormoner), udelukke andre sjældne endokrinologiske lidelser, som fænotypisk ligner PMOS/ PCOS og/ eller primær amenoré (endnu ikke fået menstruation).

Symptomer ved PMOS/ PCOS
Der er stor variation på PMOS/ PCOS symptomernes sværhedsgrad fra kvinde til kvinde. Ofte ses

• Lange intervaller imellem ens menstruationer > 35 dage eller helt udeblevne menstruationer
• Hirsutisme (øget hårvækst med maskulint præg)
• Alopeci (hårtab)
• Akne
• Infertilitet (barnløshed)
• Overvægt (det er dog langt fra alle, som er overvægtige)
• Forhøjet mandligt kønshormon
• Insulinresistens (hvis insulinfølsomheden er nedsat, producerer bugspytkirtlen som kompensation en større mængde insulin, fordi den ikke kan registrere, at der allerede er nok insulin i blodet. Det forhøjede insulin påvirker bl.a. at mængden af de mandlige kønshormoner i blodet stiger, hud- og hårproblemerne forværres, æg-udviklingen i æggestokkene går i stå og der kommer uregelmæssige og måske kraftige menstruationer pga. de manglende ægløsninger)
• Forhøjet lipidprofil. Dit totale kolesterol bør som udgangspunkt højst være 5,0 mmol/l, men det er dit LDL-kolesteroltal, du skal være særlig opmærksom på.

Øget risiko for livsstilssygdomme
På grund af den metaboliske -og hormonelle ubalance har man en øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge, forhøjet blodtryk og blodpropper samt øget risiko for at få celleforandringer i livmoderslimhinden.
P-piller, mini P-piller og hormonspiral er alle blødningsregulerende behandlinger og kan forebygge celleforandringer i livmoderslimhinden.

Livsstilsændring tilrådes – ikke kun ved forhøjet BMI
Ved at omlægge din livsstil med kostomlægning og motion kan du opnå vægttab, en større insulinfølsomhed og dermed en mere optimal hormonbalance samt reducere dine PMOS/ PCOS symptomer.

For at kunne sænke insulinniveauet, skal du sænke dit blodsukker (via kostomlægning) OG gøre musklerne mere følsomme for insulin (via øget motion). Du bør derfor undgå at indtage fødevarer, der giver et hurtigt stigende blodsukker, men spise mere grønt og groft med et lavt glykæmisk indeks. Motion vil få musklerne til at blive mere følsomme for insulin, hvormed insulinniveauet sænkes i blodet. Det er derfor vigtigt, at dyrke regelmæssigt (cardio) motion også selvom du har et normalt BMI.

Samlet set vil du ved ovenstående livsstilændring kunne opnå at:

• reducere dine symptomer
• et større velvære
• mere regelmæssige menstruationer
• større chance for spontan graviditet og
• samtidigt forebygge type 2 sukkersyge, hjertekar lidelser og celleforandringer i livmoderslimhinden

Virkningen af vægttab, ændrede kost og motionsvaner indtræder gradvist over måneder.

Medicinsk behandling mhp at øge insulinfølsomhed
Metformin kan øge insulinfølsomheden, hvorved du kan opnå nogle af de samme positive effekter på den metaboliske -og hormonale balance, som ovenfor beskrevet under livsstilsændring, men ikke alle kvinder med PMOS/ PCOS har brug for Metformin.
Metformin har en række bivirkninger, hvilket du slipper for, hvis du i stedet spiser sundere og dyrker mere motion. De hyppigste bivirkninger ved Metformin er manglende appetit, kvalme, opkastning, diarré og smagsforstyrrelser.
Der foreligger ikke evidens for vægttab udløst alene af Metformin.
Inden man kan starte på Metformin tages blodprøver, idet Metformin medfører en ringere optagelse af B-vitamin fra kosten. Blodprøven anbefales kontrolleret årligt.

Udredning for PMOS/ PCOS
Du vil blive ultralydsskannet samt få taget blodprøver.
Blodprøverne skal tages på din menstruationsdag 2-4 med mindre intervallet mellem menstruationerne er meget lange eller helt udeblevne.

Brug af P-piller kan påvirke resultatet af både dine blodprøver og ultralydsskanningen af æggestokkene.

Når alle prøver foreligger vil du blive tilbudt en opfølgende samtale på klinikken eller mail med dine resultater samt behandlingsråd.

Fremadrettet kontroller
Hvis du har fået konstateret PMOS/ PCOS tilrådes du at blive screenet for type 2 sukkersyge hvert 3-5 år via din egen læge med blodprøve